Kolding Tennis Klub | Bramdrupskovvej 30 | 6000 Kolding

Udskriv

Træningen i Kolding Tennis Klub er primært baseret på uddannede trænere. I Kolding Tennis Klub har vi 1 elitetræner og ca. 10 ungdomstrænere samt 3 senior-/ motionisttrænere. 

ELITETRÆNER

Pr. 1. januar 2012 har KTK efter en række år med forskellige cheftrænere på deltid igen en fuldtidsansat cheftræner, Christian Lund Philipsen. Christian er 35 år og har stor erfaring som både turneringsspiller og træner fra en række klubber i hovedstadsområdet. 

UNGDOMSTRÆNERE

Kolding Tennis Klub har tilknyttet ca. 10 lønnede ungdomstrænere i alderen 13 til 22 år, der hovedsagligt træner børn og unge. Som ungdomstræner skal man selvfølgelig have en god viden om tennis. Det vigtigste er dog, at være interesseret i at lære andre at spille tennis. Ungdomstrænerne benyttes til såvel nybegyndere som til mere erfarne unge spillere. Hvis du har lyst til at være ungdomstræner, kontakt da venligst klubben.

SENIORTRÆNERE

Klubbens seniortrænere varetager det vi kalder motionisttræning. Disse trænere er seniorer, som selv har spillet i mange år og derigennem har opnået god erfaring, som de gerne lærer fra sig. Træningen er primært rettet mod nye medlemmer, som for første gang har en tennisketsjer i hånden eller mindre øvede spillere.

Privattræning

Kolding Tennis Klub kan udover den organiserede træning for junior-, motionist- og elitespillere tilbyde privattræning til klubbens medlemmer. Tilbuddet gælder alle medlemmer, uanset alder og niveau. 

Træningen kan bestilles hos de trænere, som klubbens Trænings- & Eliteudvalg har godkendt. En liste over godkendte trænere kan fås ved henvendelse til formanden for udvalget, Anders Kristensen ( Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ). 

Bemærk venligst, at det ikke er tilladt hverken medlemmer eller ikke-medlemmer at udføre privattræning på Kolding Tennis Klubs anlæg uden særlig godkendelse fra klubbens bestyrelse.